GeForce GTX 690 anmeldelse: Test af Nvidias sexede grafikkort
Skrevet af: Michael Larsen | 0 brugerkommentarer
GeForce GTX 690 4 GB: Skønhed er ikke altid praktisk
Benchmarking af Nvidias nye GeForce GTX 690 var næsten overflødigt. Virksomheden gav os et godt praj om, hvad vi kunne forvente, da de fortalte os at "Dødsstjernen" var fuldt operationel (indrømmet, den analogi fungerer bedre på engelsk, red.), med to uhæmmede GK104 chips. En lidt mindre base clock gav os en forventning om, at den gennemsnitlige performance ville ligge lidt under to GeForce GTX 680'ere. Men det er ikke nok til at være mærkbart når man gamer.
Hvis du synes 4.000 kroner for et GeForce GTX 680 kort er en fair pris, så er en pris på 8.000 kroner ikke helt forkert. Er det bedre? Eller skal man blot holde sig til et par af Nvidias hurtigste single-GPU kort?
Det kommer an på hvad du foretrækker.
To GeForce GTX 680 kort leverer praktisk taget en lidt bedre performance og de sender al varmen ud i de omkringliggende omgivelser. De er også mere skalerbare i den forstand, at man kan købe to GeForce GTX 680 kort i dag og tilføje et tredje i morgen for en samlet pris af 12.000 kroner. For entusiasten med den rette slot konfiguration på bundkortet, er dette den smarteste løsning.

Men et GeForce GTX 690 er målbart mere støjsvag end GTX 680 i SLI, selvom du har to tomme pladser mellem kortene til ventilation (som det eksempelvis er tilfældet med Gigabytes X79-UD5 i testbænken). Det er også den nemmeste måde at opnå quad-SLI på, hvis man er forberedt på at skille sig af med al den ophobende varme i kabinettet. Det er noget sværere at overclocke sin CPU, med al den interne udstødning fra GK104'erne.
Sidst men ikke mindst, så har GeForce GTX 690 en X-factor der er svær at måle. Det har et kraftigt mix af metal, polykarbonat, silicium og lys. Det er uden tvivl mere sexet end et GeForce GTX 680. Men er det nok til at foretrække det i en så stor købsbeslutning? For nogle, ja. Når man holder kortet i hånden, får man et indtryk af kvalitet, som ikke kan beskrives med ord. GeForce GTX 690 kortet er velbygget og vi må ganske enkelt gøre opmærksom på akustikken.
Hvis du er fan af hardware bling, er GeForce GTX 690 uden tvivl det lækreste kort der nogensinde har forladt samlebåndet hos Nvidia og der er ikke en finger at sætte på den visuelle fremtoning (eller dets uovertrufne performance, for den sags skyld).
Men lad os sige du har tænkt dig at købe et (eller to til quad-SLI). Ikke overraskende er det næsten umuligt at opstøve, selv GeForce GTX 680 kortet er stadig svært at finde i butikkerne. Nvidia har fortalt os, at de sender kortene ud i små mængder, ligesom med GeForce GTX 590, da det blev lanceret.
Eftersom Nvidia har lovet, at det vil blive sendt ud fra dag et, kan vi ikke kalde dette en papirlancering, som vi eksempelvis gjorde det med AMD's Radeon HD 7970 tre uger før det blev sendt ud i butikkerne. Du skal dog ikke blive overrasket, hvis denne artikel er det tætteste du kommer på et GeForce GTX 690 lige foreløbigt, selvom du har pengene på lommen.
Nvidias nye flagskib er lidt som en dyr Ferrari: attraktiv, eksklusiv men ikke nødvendigvis særlig praktisk. Men hvis du har tænkt dig at bestille et, er der nok en rimelig sandsynlighed for, at du allerede er klar over dette men blot er ligeglad
Kommenter denne artikel
Log ind