Transportable og håndholdte enheder som bærbarer, tablets og ultrabooks, er godt i med at overtage verdensherredømmet, hvilket går hårdt ud over desktop-markedet. Udvikling påvirker dog produktionen af nye stationære, som i høj grad bliver mindre og mindre. ZOTAC hopper med på denne vogn, med det budget-orienterede LGA-1155 mini-ATX-bundkort ZT-H67D3.
Bundkortet understøtter Intels Sandy Bridge-familie og den komme Ivy Bridge-generation af Core i3, i5 og i7'ere. Kortet er armeret med en 6-fasede VRM til CPU'ens strømtilførsel, som endvidere er forbundet til fire DDR3-slots med dual-channel-understøttelse.
ZT-H67D3 er udstyret med en PCI-Express 2.0 x16-, en standard PCI- og to PCIe x1-slots. Kortet har selvfølgelig SATA 3-understøttelse, med to SATA 6 Gb/s-, tre SATA 3 Gb/s- og en eSATA 3 Gb/s-porte.
Det er i nogle situationer oplagt, at droppe et fysisk grafikkort og i stedet bruge det indbyggede, hvilket der er rig mulighed for med en DVI-, en DisplayPort- og en HDMI-udgang. Derud over, er der inkluderede en 8-kanals HD-lydchip og en gigabit ethernet-udgang. USB 3.0 er sparet væk, men til gengæld koster kortet heller ikke meget mere end 450 kroner, når det engang kommer her til landet.
2K Games og Gearbox Software offentliggjorde i dag, efterfølgeren til det anmelderroste co-op spil Borderlands fra 2009. Borderlands 2 udkommer helt præcist den 18. september 2012 til Xbox 360, PS3 og Windows-PC.
2'eren bliver større og vildere end forgængeren, med flere nye og sjovere våben, klogere fjender og en masse forskellige missioner. Udviklerne fra Gearbox, har dog valgt at holde fast i det kendte gameplay, hvor de kombinerer genrene first-person-shooters og role-playing-games. De kalder det et firepersoners co-op first-person-looter, da man i stil med Fallout 3 og BioShock, går rundt i FPS-mode, nakker AI-kontrollerede modstandere og efterfølgende looter deres items.
Lige som forgængeren kan man vælge, at gennemføre campaign-delen alene, eller sammen med op til tre venner (fire spillere i alt). Ens venner kan joine og forlade ens spil, lige så ofte de har lyst, hvilket på engelsk kaldes en drop-in-drop-out-funktion.
Den overordnede historie i Boarderlands 2 går ud på, at man skal nedslagte den notoriske flotte Jack og hans korrupte Hyperion Corporation. Ifølge Gearboxs direktør Randy Pitchford, har de forbedret alle succesfulde aspekter af Borderlands, samt tilføjet nye innovative elementer.
Spiller kommer som sagt til september, og hvis man forudbestiller det, får man adgang til Borderlands 2 Premiere Club, som låser op for en række forgyldte våben, en gylden nøgle og et såkaldt Vault Hunter's Relic. Amerikanerne kan allerede forudbestille spillet her.
Dybt inde i Googles tekniske laboratorier, udvikles de næste revolutionerende produkter, i skjul for omverdenens opmærksomhed. Et af disse produkter, som Google håber kan vinde indpas i folks hverdag, er en heads-up display brille med indbygget 3G/4G.
Hvis vi kunne rejse 30 år tilbage i tiden og vise folk hvilke teknologiske dimser vi render rundt med i lommerne den dag i dag, ville deres øjne uden tvivl være så store som tekopper (eller blu-ray discs, for nu at bruge et mere nutidigt udtryk). Hvis vi så samtidig kunne rejse et år ud i fremtiden og se hvordan folk er begyndt at rende rundt med Google briller, der kan fortælle bærerne alt om deres omgivelser og altså fungere som en lille medbragt computer, så er der nok større sandsynlighed for, at vor øjenlåg kniber sig sammen til en skeptisk skulen.
Ikke desto mindre, så rapporterer New York Times, at Google er på vej med en heads-up display brille, som lanceres inden årets udgang. Brillen kommer til at koste det samme som en almindelig smartphone, altså mellem 2.000 og 5.000 kroner. Dog er der tale om et eksperiment, som virksomheden inviterer folk til at deltage i, ved at gøre brillen tilgængelig via salg.
Noctua er specialist i at udvikle høj-effektive processorkølere og de har nu valgt at sende NH-L12 på gaden, for at imødekomme kravene til en lav-profils køler i eksempelvis HTPC'er.
NH-L12 er en low-noise lavprofilskøler til small form factor kabinetter og den er udstyret med en 92 mm blæser samt en 120 mm top blæser, som kan tages af, så køleren kun måler 66 mm i højden.
"The industry trend towards Small Form Factor and Home Theatre PCs is well-established, but there's still a lack of suitable high-quality quiet CPU coolers", forklarer Roland Mossig, administrerende direktør for Noctua. "Building a powerful PC always requires a capable CPU, which in return demands a competent cooling solution. But who wants his HTPC to sound like a jet engine? This is precisely where the NH-L12 steps in."
Køleren kommer med en tube af Noctuas NT-H1 kølepasta samt deres SecuFirm2 monteringskit og for de der ønsker en ultra støjsvag maskine, kan der påføres low-noise adaptere, som begrænser blæsernes tophastighed i omdrejninger til 1200 og 1300 RPM.
Det er i dag dagen, hvor Sony har valgt at sende deres nye håndholdte konsol på gaden, nemlig PlayStation Vita.
Konsollens indmad minder meget om det vi får at se i smartphone og tablets de kommende år, men lige nu er der ingen anden håndholdt enhed, der kan måle sig med Sonys PlayStation Vita. Slet ikke til den pris vi ser den til. Elgiganten har 3G udgaven til salg til 2.479 kroner og versionen med WiFi koster lige i underkanten af 2.000 kroner.
Vita'en kommer med en 5" OLED touch-skærm, en quad-core ARM Cortex A9 processor, en quad-core SGX543MP4+ GPU og så er den udstyret med to analoge sticks, en directional pad samt de fire actionknapper, som vi kender det fra en standard PlayStation controller, samt to skulderknapper og en berøringsflade bagpå, som kan bruges i spillene.
Spillene koster i omegnen af 249 til 399 kroner og af dem er Uncharted: Golden Abyss en af de mere imponerende titler. Grafikken er ganske enkelt betagende for en håndholdt konsol. Men også Wipeout 2048, Rayman Origins, F1 2011, Ridge Racer og FIFA Football er med til at udgøre en fantastisk launch line-up og er man til stealth ninja action, kan man i Shinobido 2: Revenge of Zen opleve samme gameplay, som gjorde Tenchu serien til en af de bedre i genren.
I starten af december, bragte vi de første billeder af Panasonics lovende forsøg på at få en bid af det enorme Smartphone-marked. Nu er den her så endeligt; navnet er Eluga, designet er simpelt og så er den 4,3" store smartphone resistent overfor vand og støv.
Det er meget interessant, at Panasonic både fokusere på et elegant design, og at den kan bruges i næsten alt slags vejr. Det er nemlig begrænset hvor mange tilsvarende produkter, vi har set fra de mest succesfulde producenter som Apple, HTC og Samsung. Ud over at den er elegant og vandtæt, er dens bagside desuden formet som et 'D', hvilket skulle få den til at ligge bedre i ens hånd.
Den Android-baserede skønhed vejer kun 103g, og er udstyret med en 4,3" 960x540 OLED-skærm. Telefonen kan desuden bruges som fjernbetjening til Panasonics egne HDTV'er.
Panasonic holder stadig flere af specifikationerne for sig selv, men ifølge den store rygtemølle, kan vi forvente en 1,0 GHz dual-core CPU, som Panasonic selv vil producere. Det lader også til, at den bliver udstyret med en NFC-chip og et halvstort kamera.
Nvidia har sendt den første WHQL-certificerede grafikkortdriver på gaden i R295 familien.
Driveren lover op til 45% bedre performance i The Elder Scrolls V: Skyrim, op til dobbelt så god performance i Mass Effect 3 via en SLI konfiguration samt yderligere opdaterede SLI profiler i spil som Kingdoms of Amalur: Reckoning og The Darkness II.
Driveren tilføjer også understøttelse for ambient occlusion i CoD: Modern Warfare 3 og Diablo III og retter en korruptionsbug i Battlefield 3, hvor teksturerne kan blive forvrænget, når grafikkortet bruger meget RAM. Typisk på kort med 1 GB RAM eller mindre, i høje opløsninger og i ultra kvalitet.
Intels 311 Series SSD kommer i en opdateret udgave i anledning af lanceringen af Ivy Bridge og 7 serie chipsettet i april måned.
Der er ikke den store nyhed i opdateringen, idet den stadig vil være udstyret med en 3 Gbps controller. Til gengæld kommer den, ligesom 311 drevet, i en 20 GB udgave, men som noget nyt kommer den også i en 24 GB udgave. Og ligesom det gamle drev, kan det fås i både mSATA og standard 2.5" størrelse. Men idet drevet er lavet med 25 nm komponenter, i stedet for 311'ens 34 nm dele, er det blevet 2 mm tyndere og fylder nu kun 7 mm i højden.
Det nye drev er blevet navngivet 313 Series og den vil benytte single-level cell (SLC) NAND flash. Det skulle komme i april måned og prisen forventes at ligge et sted mellem 750 og 1.000 kroner.
Vi bragte i sidste uge en nyhed fra taiwanesiske Digitimes, som via kilder hævdede, at Intels lancering af de kommende Ivy Bridge processorer var blevet udskudt til juni. Nu viser det sig, at der blot var tale om enkelte mobile dual-core processorer. Lanceringen af alle planlagte desktop processorer er stadig på skinner til en april lancering.
Der er ganske enkelt for mange dual-core Sandy Bridge chips på lagrene både i OEM form hos laptopproducenterne, men også på Intels egne lagre. Det gælder både ULW (ultra low voltage) og almindelige CPU'er, så Intel har valgt at udskyde udsendingen af de tilsvarende mobile Ivy Bridge processorer indtil der er tyndet lidt ud i lagrene.
Det er altså disse processorer, der udskydes til tidligst maj, eller juni måned. Men det tegner sig alligevel til at blive en udrullende lancering, idet Intel løbende vil sende nye modeller på gaden. Eksempelvis vil nogle quad-core desktop Core i5 processorer først dukke op i tredje kvartal 2012 og det bliver spændende at se, hvilken SKU, der kommer til at erstatte den populære Core i5-2500K samt hvornår den kommer på gaden.
Vi har indtil videre set både Radeon HD 7900- og 7700-serien blive lanceret og nu venter vi bare på 7800-serien, som mange nok forventer en del af.
Radeon HD 7870 og 7850 kortene placerer sig både i performance og pris, mellem de to førnævnte familier, men en nøjagtig pris må vi vente lidt endnu med at få oplyst. Sikkert er det dog, at det bliver mellem 1.300 og 3.400 kroner og hvis vi skulle komme med et forsigtigt gæt, så får vi nok HD 7850 kortet at se til salg i omegnen af de 2.000 kroner og HD 7870 ca. 500-700 kroner dyrere.
Selvom vi snildt kan spekulere om priserne, så er der nu dukket nogle mere konkrete tekniske specifikationer op fra Expreview, som skulle være kommet i besiddelse af de interessante data. De mener også at vide, at HD 7800-serien vil blive lanceret op til CeBIT messen i starten af marts måned.
Herunder kan du se de tekniske specs på de to nye kort sammenlignet med topmodellen i Radeon HD 7700-familien samt den lille model i HD 7900-familien.
Buffalo er klar med en ny serie af transportable USB 3.0-harddiske.
Den nye serie hedder HD-PZU3 og hører til i Buffalos MiniStation-familie. De er udstyret med en USB 3.0-forbindelse, 256-bit AES Hardware-kryptering, et gummi belagt ydre og et internt stødabsorberende system. De eksterne harddiske er så solide, at de består det amerikanske militærs faldtest.
De robuste enheder måler 89 x 18 x 128 mm, de vejer 230 gram og de kommer med indbyggede USB-kabler, samt en 1 års garanti.
HD-PZU3-serien udkommer midt i marts, hvor de kommer i farverne: rød, sort og sølv, og priserne kommer til at ligge på 1.400 kr. for 500 GB og 1.800 kr. for 1 TB.
VLC er en utrolig populær medieafspiller, som har en lang række indbyggede codecs til forskellige video- og lyd-formater, såvel som DVD'er og diverse videostreaminger.
Den forrige version 1.1.x, blev downloadet mere end 485 millioner gange, og folkene bag har nu taget det store skidt til version 2.0.x, også kendt som Twoflower.
Twoflower kommer med nye renderingsteknologier til afspilning af videoer, som giver pænere undertekster og nye videofiltre til at forbedre billedkvaliteten. VLC 2.0.0 er desuden optimeret til at kører bedre med flere kernede CPU'er, med GPU'er og med mobil-hardware.
Den nye udgave har fået en grafisk overhaling til Mac og Web, og det skulle i sær forbedre brugervenligheden.
Google har udarbejdet en række algoritmer, som ud fra kommentarer til YouTube-videoer kan vurdere hvor sjove klippene er.
Google har for nyligt lanceret deres Comedy Slam. Det går i alt sin enkelhed ud på, at man bliver præsenteret for to forskellige YouTube-videoer, og så skal man vurdere hvilken der ifølge Google er sjovest. Hvis man bliver ved med at gætte rigtig, får man i bedste Guitar Hero-stil flerdoblet ens point.
Algoritmerne, som beregner hvor sjov en video er, ligger vægt på kommentarer som beskriver latter, smilies og forkortelser som LOL, ROFL og LMAO. Algoritmen er dog mere kompleks end man skulle tro, for den tager f.eks. højde for hvor mange O'er der i LOL, hvilket har betydning for om man mener det sarkastisk eller ej.
Google arbejder allerede på den næste store opdatering til deres mobile styresystem Android, og i deres velkendte dessert-stil, kommer Android 5.0 sandsynligvis til at hedde Jelly Beans.
Android 5.0 vil eftersigende fokusere på tablets, hvor Google blandt andet vil overføre elementer fra Chrome OS, og tillade dual-boot på netbooks og tablets. Dual-boot funktionen vil dog ikke udelukket være i mellem Android og Chrome OS. Google arbejder også på dual-boot og hotswap i mellem Windows 8 og Android 5.0.
På nuværende tidspunkt, vil det dog ikke kunne lade sig gøre at dual-boot på en tablet med ARM-udgaven af Windows 8, på grund af det låste Secure Boot-system. Det kan dog tænkes, at Microsoft er villige til at samarbejde med udviklere, og på den måde tillade dual-boot med bestemte styresystemer.
Det kan meget vel tænkes, at Google vil præsentere Android 5.0 til deres kommende I/O udvikler konference i juni.
Bundkortproducenten ASRock introducerer i tæt samarbejde med Creative, deres første PCIe-lydkort Game Blaster.
Ud over at være ASRocks første, er det også det første PCIe-kort i verden, med kombinationen af en Creative Sound Core3D-lydchip og en Broadcom Gigabit LAN-chip.
I september 2011 lancerede Creative deres nye Sound Core3D-platform, som erstatter den populære X-Fi-familie. Med denne nye platform, fokuserer Creative i høj grad på gengivelse af lyde i spil, samt ens medspillers stemmer.
Sound Core3D understøtter blandt andet THX TruStudio PRO, EAX 5.0 og fuld Blu-ray profil 2.0 lydafspilning. Med Game Blaster, har ASRock desuden implementeret en såkaldt Scout Mode, som eftersigende gør det muligt, at høre modspillere der længere væk i FPS-spil.
Både udgivelsesdatoen og den forventede udslagspris er endnu ukendte for ASRock Game Blaster.