Wolfenstein 3D fylder 20 år, spil det gratis i din browser

Skrevet af Martin Graversen,

Wolfenstein 3D fylder 20 år, spil det gratis i din browser
Det klassiske spil Wolfenstein 3D udkom til DOS den 5. maj 1992, og det var begyndelsen på den populære spilgenre first-person shooters.

Spillet udkom fra 20 år siden, og det var uden tvivl en indflydelsesrig revolution, som kun blev overgået af id softwares næste store titel DOOM.

I anledning af jubilæet, kan du prøve og endda gennemføre hele spillet gratis via din browser. Prøv det på Wolfensteins officielle website eller hent det til dine iOS-enheder via iTunes.

Som en lille bonus, kan man i følgende video hører manden bag, John Carmack, kommentere udviklingen af Wolfenstein 3D, blandt andet mens han spiller det.




Kilde: Tom's Hardware US

Kommenter denne artikel