Fortsat høje priser på ultrabooks bekymrer producenterne

Skrevet af Michael Larsen,

Fortsat høje priser på ultrabooks bekymrer producenterne
Intel har arbejdet hårdt for at promovere ultrabook konceptet, en high-end laptop med en tykkelse på maksimalt 2.1 cm og en vægt på højst 1.5 kg, men efter lanceringen af Ivy Bridge processorerne, har producenterne haft svært ved at nå målsætningen med at kunne sende ultrabooks på markedet til 6.000 kroner.

Ifølge Digitimes har stort set alle producenter svært ved at skære ned på omkostningerne og de billigste anden-generations (med Ivy Bridge) ultrabooks vil stadig overstige 859 dollars i pris, hvilket svarer til ca. 6.400 danske kroner, hvis man tager højde for dansk moms og afgifter, Mens mainstream ultrabooks ligger til priser mellem 7.500 og 10.000 kroner.

Acers administrerende direktør for EMEA regionerne, Oliver Ahrens, har overfor Register forklaret, at virksomheden har nedjusteret sine forventninger til omsætningen i Europa, hovedsageligt på grund af høje priser, men også fordi europæerne ikke lader til at være interesserede i form factors med 13" skærme.

Intel forventer dog stadig, at vi vil få entry-level ultrabooks at se til 5.500 kroner senere på året.


Kilde: Digitimes

Kommenter denne artikel