Zulu Gamebusters bliver ikke fornyet

Skrevet af Michael Larsen,

Zulu Gamebusters bliver ikke fornyet
Spilprogrammet Gamebusters på TV2's Zulu kanal er ikke blevet fornyet, så der kommer ingen sæson to.

Den første sæson af programmet, med Thomas og Andreas Bense samt Nicolas Estrup og David Guldager, bliver ikke fulgt op af en ny. Programmet kom altså kun i otte episoder, hvor de kompetente værter gav sit besyv med på hvad der rørte sig indenfor spil, apps og gadgets.

Ifølge web tv sitet Pixel.tv, som producerede Zulu Gamebusters for TV2, blev forventningerne til seertal indfriet og programmet nåede at få en nominering til Danish Game Awards 2011, men TV2 har alligevel valgt at prioritere anderledes til efterårets sendeflade.

"Jeg synes det er en skam. Computerspil bliver på ingen måde dækket tiltrækkeligt på de store TV kanaler og det, at vi ikke får en anden sæson af Zulu Gamebusters, er et stort tab," sagde Gamebusters vært Nicolas Estrup til MCV.


Kilde: MCV

Kommenter denne artikel