MSI's nye SSD serie hedder Reflex

Skrevet af Michael Larsen,

MSI's nye SSD serie hedder Reflex
For en uges tid siden fik vi første indikation af, at MSI var på vej ind på SSD markedet. Nu er et sæt billeder så dukket op blandt flere medier, så den skulle være god nok.

Det er Insideindustrynews.com der er kommet i besiddelse af et billede, der beskriver specifikationerne på tre kommende drev. En 60, 120 og en 240 GB udgave, som alle drives af en SandForce SF-2281 controller, der skulle sørge for overførselshastigheder på op til henholdsvis 560 MB/s og 525 MB/s for læsning og skrivning (60 GB: 525/495 MB/s, 120GB: 550/515 MB/s og 240 GB: 560/525 MB/s).

Læs også: MSI listet som kunde hos Sandforce

Det mindste af drevene kan klare 85.000 IOPS mens de andre to klarer op til 90.000 IOPS, når det kommer til random 4k performance. Alle tre drev understøtter SATA 6 Gbps og kommer med en 3.5" monteringsramme.


Der er endnu ingen informationer om pris og tilgængelighed.


Kilde: Inside Industry News

Kommenter denne artikel