WRC3 kommer til oktober

Skrevet af Michael Larsen,

WRC3 kommer til oktober
Codemasters har med Colin McRae serien siddet på tronen over rallytitler i en lang periode, men de er gået over til en mere arkade-præget spillestil med DiRT-serien. Black Bean Games har via udvikleren Milestone forsøgt at tage arven op med den officielle FIA licens og kommer nu med det tredje rally spil på tre år.

WRC 3 FIA World Rally Championship kommer til både PC, Xbox 360, PlayStation 3 og PlayStation Vita den 12. oktober 2012. Spillet gør godt brug af sin licens, idet det kommer med 50 hold og 35 autentiske kørere.


De forrige titler i serien har formået at fange det rigtige feel for en rally titel, men udvikleren kan endnu ikke helt hamle op med Codemasters' imponerende EGO grafikmotor. Med dette års udgivelse har de haft noget mere tid til at polere grafikken og som man kan se i traileren, er det ikke helt grimt at se på.


Kilde: IGN

Kommenter denne artikel