Ivy Bridge-E introduceres i Q3 2013

Skrevet af Michael Larsen,

Ivy Bridge-E introduceres i Q3 2013
Ifølget et slide, som VR-Zones kinesiske udgave er kommet i besiddelse af, ser det ud til at Intel planlægger at sende high-end processorerne med betegnelsen Ivy Bridge-E på gaden i tredje kvartal næste år.

Det fremgår også på selvsamme slide, at Ivy Bridge-E vil være kompatibel med den nuværende LGA2011 platform med X79 chipsettet og de vil følge efter lanceringen af processorer med den nye Haswell arkitektur, som er sat til at komme i andet kvartal 2013.


Ivy Bridge-E er en opskaleret udgave af den nuværende generation af Ivy Bridge processorer bygget på samme 22 nm proces, blot med med flere kerner, flere kanaler til hukommelsen, mere cache samt flere baner til PCI Express 3.0 grænsefladen.


Kilde: VR-Zone Kina via Techpowerup

Kommenter denne artikel