Rockchip overrasker med en høj-performance processor

Skrevet af Michael Larsen,

Rockchip overrasker med en høj-performance processor
Samsungs Exynos, Qualcomms Snapdragon og Nvidias Tegra chips er blandt de bedst ydende System on Chip processorer til små mobile enheder, men den kinesiske producent Fuzhou Rockchip Electronics Company har ovarrasket med deres nyeste RK 3000-serie, som er strøget til tops på Rightwares benchmark liste.

Rockchip har fokuseret på at lave billige processorer til entry-level tablets, smartphones samt digitale billedrammer og set-top bokse. Men med deres nyeste chip, baseret på ARM's Cortex-A9 parret med en Mali-400MP GPU, har de formået at skabe en meget habil processor, på trods af, at den er bygget på TSMC' velprøvede 40 nm fabrikationsproces.

Overraskelsen understreges af, at den i tests angiveligt har vist sig hurtigere end Qualcomms 28nm Snapdragon S4 chip, som er bygget på ARM's nyere Cortex-A15 kerne samt en Adreno 225 GPU, der på alle punkter burde være hurtigere.


Kilde: VR-Zone

Kommenter denne artikel