Tom's Hardware Danmark fylder 1 år i dag

Skrevet af Michael Larsen, | Brugerkommentarer (3)

Tom's Hardware Danmark fylder 1 år i dag
Vi har den store fornøjelse at fejre vores 1 års fødselsdag i dag og det sker med manér idet vi har pustet et stort antal imaginære festballoner op, bagt en luftlagkage og vi vifter med alt hvad vi kan komme i nærheden af, der ligner et dannebrogsflag.

Henover det seneste års tid har vi været vidne til lanceringerne af Intels Ivy Bridge arkitektur, AMD og Nvidias nyeste grafikkortgeneration (henholdsvis Radeon HD 7000-serien og GeForce GTX 600-serien) samt overgangen fra dual-core til quad-core mobile processorer. På spilfronten er Diablo III, et af årtiets absolut mest ventede spil, endelig blevet udgivet. DICE og EA formåede at genoplive Battlefield-serien med Battlefield 3, som virkelig leverede en intens spiloplevelse med sin vidunderlige grafik og sprøde lydside, mens Bethesda med The Elder Scrolls V: Skyrim høstede titlen som årets spil 2011 til Danish Game Awards. Alle tre er fremragende titler, der bekræfter PC'ens berettigelse som spilplatform på fornem vis. Vi kan heller ikke komme udenom Batman: Arkham City, som på Metacritic høstede en svimlende score på 96 for PS3 versionen.

Vi ser med stor begejstring frem til alle de teknologiske fremskridt, som vi vil være vidne til de næste mange år og ikke mindst de mange store spiludgivelser vi har i vente, både dem vi har store forventninger til samt de der vil være i stand til at overraske.

Vi håber at du som læser har været tilfreds med vor nyhedsdækning samt det udvalg af artikler vi lægger op hver uge. Skulle du have kritik, ros eller idéer til forbedringer hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os via vores kontaktformular, som du til hver en tid kan finde i bunden af siden.

Hvis du vil fejre dagen med os, så skal du være mere end velkommen til at skåle med os gennem skærmen (Tom's Hardware DK kan ikke gøres ansvarlig for flækkede PC monitorer, smartphone/tablet skærme eller lignende). Skål!

3 brugerkommentarer

skiilz
Tillykke. Det er en dejlig overskuelig nyhedsformidling, som I præsterer. Keep up the good work!
Dette indlæg er blevet redigeret siden det blev afsendt. Sidste redigering blev lavet den 2.8.2012 @ 17:28
knekker
Synes godt nok ogsaa tomshardware.dk goer et rigtig godt stykke arbejde. 95% af de nyheder I laver, er interessante for mig, modsat newz.dk, engadget.com ja endda tomshardware.com, som poster en masse uinsteressante nyheder imellem dem.

Det er en skam ingen gider kommentere jeres nyheder, men jeg kan kun sige, Keep up the good work, i goer det rigtig godt.
Dette indlæg er blevet redigeret siden det blev afsendt. Sidste redigering blev lavet den 3.8.2012 @ 12:30
Creek
Det glæder mig at høre.

Det ville være lækkert med lidt mere liv i kommentarerne og på forummet. Det er noget vi rigtig godt kunne tænke os at opdyrke. For ligesom vore brugere, er vi selv tech-nørder og elsker en god debat om aktuelle og kommende teknologier.

Lad det hermed være en opfordring til de mange "lurkere", som ville kunne bidrage med en masse på sitet. :)

Michael Larsen
Redaktør, Toms Hardware Danmark

Kommenter denne artikel