Almindelige programmer kommer til Steam

Skrevet af Michael Larsen,

Almindelige programmer kommer til Steam
Valve har planer om at opdatere sin Steam platform om lige godt en måned, så den også er i stand til at distribuere almindelige programmer.

Den 5. september vil Steam ikke længere være forbeholdt spil. Valve lancerer nemlig en ny række programmer, som vil nyde godt af samme Steamworks funktionalitet, som eksempelvis automatisk holder applikationerne opdateret til seneste version og med mulighed for cloud storage.

Det åbner op for, at softwareudviklere kan indsende deres program til Steam Greenlight, som er en afstemningsproces, hvor brugerne selv bestemmer om et stykke software er værdig til udgivelse.

Steam har over 40 millioner brugere og må siges at være i en god position til at nå ud til en bred skare af kunder. Tiden vil vise, om det hovedsageligt er små udviklere, der vælger at benytte det nye distributionstiltag, eller om større virksomheder som Adobe også hopper med på vognen.


Kilde: Pressemeddelelse

Kommenter denne artikel