Er dette Apples nye USB-stik?

Skrevet af Martin Graversen, | Brugerkommentarer (2)

Er dette Apples nye USB-stik?
Der er under en måned til, at Apple eftersigende lancerer den nye og 6. generation iPhone, og traditionstro vælter det ind med slørede spionbilleder og usandsynlige rygter, men jo tættere vi kommer på lanceringsdagen, jo mere troværdige plejer billederne og rygterne at være.

Læs også: Se lækkede billeder af iPhone 5-dele

Den nye iPhone kommer ifølge de fleste rygtemaskiner, med et nyt og meget mindre USB-stik, men spekulationerne varier stadig meget på, hvor mange pins dette nye stik er udstyret med. Nye lækkede billeder viser måske det nye kompakt stik, som størrelsesmæssigt passer meget godt med de mange billeder af den nye iPhones cover



Stik er i alt udstyret med 16 pins - otte på hver side. Til sammenligning er det eksisterende stik udstyret med 30 pins, men mange af disse pins bliver dog ikke længere brugt til noget, det gælder for eksempel understøttelsen af Firewire.

Læs også: Rygte: iPhone 5 og iPad Mini lanceres den 12. september

Et andet stik-relateret iPhone-rygte ligger desuden op til, at med inspiration fra MacBook-bærbarenes MacSafe-strømstik, vil de nye mobile USB-stik holdes på plads med magnetisme.




Kilde: Tom's Hardware US

2 brugerkommentarer

Rilow
Den nye iPhone bliver 6. generation, ikke 5.
Graversen
Når ja, det har du da ret i ;)

Kommenter denne artikel