Ivy Bridge Core i3 processorer nærmer sig lancering

Skrevet af Michael Larsen,

Ivy Bridge Core i3 processorer nærmer sig lancering
Intel har udskudt lanceringen af desktop udgaven af Core i3 processorerne med Ivy Bridge arkitekturen, for at få ryddet ud i lagrene af Sandy Bridge processorer. Nu kunne det se ud til, at lanceringen nærmer sig med hastige skridt.

Techpowerup har via Overclockers Ukraine opsnuset to processorer, som er nu er mulig at forudbestille i den tidligere sovjetiske republik. Der er tale om en Core i3-3240 samt en i3-3220 CPU, som begge er dual-core modeller med clock frekvenser på henholdsvis 3.4 GHz og 3.3 GHz.

Begge processorer, er som de øvrige Ivy Bridge modeller kompatibel med LGA1155 platformen og de kommer begge med 3 MB L3 cache.

Listeprisen i Ukraine på de to CPU'er ligger på 875 og 750 kroner direkte omregnet til dansk valuta, men da undertegnede ikke er bekendt med ukrainske import og momsafgifter, er det svært at spekulere i en forventet dansk udsalgspris.


Kilde: Overclockers Ukraine via Techpowerup

Kommenter denne artikel