GeForce GTX 660 er hurtigere end Radeon HD 7870

Skrevet af Michael Larsen,

GeForce GTX 660 er hurtigere end Radeon HD 7870
TweakTown har valgt at gøre oprør mod Nvidia og som resultat har de udgivet komplette anmeldelser af flere kommende grafikkort. Denne gang er turen kommet til GeForce GTX 660 kortet, som altså forventes kommer i butikkerne i næste uge.

GeForce GTX 660, som altså er lillebroderen uden Ti-betegnelse af de to 660 modeller, bliver udstyret med GK106 GPU'en, der giver det 960 CUDA cores med 24 ROP'er og et 192-bit memory interface med i alt 2 GB GDDR5 hukommelse.

Læs også: GeForce GTX 660 og GTX 650 lanceres begge den 12. september

Ifølge TweakTowns benchmarks ligger det i samme kategori som AMD's Radeon HD 7870, men slår konkurrenten i flere tests. Prisen forventes at komme til at ligge i omegnen af 2.000 kroner, hvilket vil være meget passende, da det dermed lægger sig op ad Radeon HD 7870, der af vore amerikanske kolleger er blevet betegnet som værende det kort man får bedst performance ud af per krone.


Kilde: TweakTown

Kommenter denne artikel