Intel bruger olie til at nedkøle servere

Skrevet af Martin Graversen,

Intel bruger olie til at nedkøle servere
Intel tester servere nedsænket i mineralolie, for at skære ned på strøm- og kølingsomkostningerne.

Mineralolie er ikke noget nyt kølingsprodukt for IT-systemer, men det lader til, at Intel har fået øjnene op for en moderne tilgang til den fedtede kølingsform. Efter at virksomheden har brugt det i et år, har de for nyligt meldt ud, at er de er meget tilfredse med testresultaterne. Med det såkaldte 'Green Revolution's CarnotJet'-mineralolie kølingssystem, har Intel været i stand til skære betydeligt i både kølingsomkostningerne og det samlede strømforbrug.



Ifølge Intel, har det testede system kun haft brug for yderlige 2-3 % af serverens strømforbrug til køling. Hvor en almindelig server typisk bruger yderlige 50-60 % af strømforbruget på køling. Til sammenligning, bruger nogle af de mest effektive datacentrer fra Google og Facebook omkring 10-20 % på køling.



Den største fordel ved mineralolie-løsningen, er at det er relativt billigt og det skal kun skiftes ud cirka hver 10. år. Det kan desuden nemt tilpasses til alle mulige former og størrelser af serveresystemer. Olien er selvfølgelig ikke ledende, så elektronikken kan ikke kortslutte af det, men garantien ryger når man sænker komponenterne ned i olien og IT-supperne kan se frem til nogle fedtede hverdage.


Kilde: Tom's Hardware US

Kommenter denne artikel