Motorola lancerer tre nye Droid RAZR-enheder

Skrevet af Martin Graversen,

Motorola lancerer tre nye Droid RAZR-enheder
Motorolas nye Droid RAZR-enheder har fået vokseværk, med større skærme og bedre batteritider.

Onsdag var en travl dag for smartphones i New York City. Kort tid efter, at Nokia havde præsenteret de nye Windows Phone 8-drevne Lumia 920 og 820, afslørede Motorola en række nye modeller fra deres konkurrerende line-up. De tre nye Droid RAZR-telefoner er døbt: Droid RAZR M, RAZR HD og RAZR MAXX HD.

Google opkøbte officielt Motorola i begyndelsen af maj, og ved overtagelsen udpegede de Dennis Woodside, som den nye administrerende direktør for virksomheden. Efter tre måneders arbejde, gik Dennis Woodside i går på scenen, for at afsløre de nye telefoner og diskutere virksomhedens tre fokusområder: Hastighed, energibesparelse og selvfølgelig Android.

Alle tre modellerne kommer med en 1,5 GHz dual-core processor, 1 GB RAM, microSD-understøttelse og et 8 megapixel kamera med 1080p-videooptagelse. De nye modeller går i de forgængernes robuste fodspor, med et beskyttende lag af Gorilla Glass, samt brugen af kevlar, som man kender fra skudsikreveste. Selv om de udkommer med Android 4.0 installeret, har Motorola en opdatering til 4.1 "Jelly Bean" klar i 2013.

Forskellene på de tre modeller ligger hovedsageligt i skærm- og batteristørrelserne. Den mindste model, Droid RAZR M, kommer med en 4,3" skærm. Selve skærmen er dermed ikke større end forgængeren, men lige som de to øvrige modeller, udgør skærmen en stor del af telefonens samlede overflade. Det gør den generelt mindre end 4,3"-forgængeren.



Hvis man hellere vil have en større skærm, bør man vælge Droid RAZR HD, der er udstyret med en enorm 4,7" skærm og et tilsvarende 2.500 mAh-batteri. Ifølge folkene bag de nye Dorid RAZR-modeller, giver det et 40 % større skærmareal end en iPhone 4s.



Hvis man ikke er tilfreds med HD'ens 16 timers taletid, kan man vælge den udseendemæssigt lignende Droid RAZR MAXX HD, der kan klare op til 21 timers tale og 10 timers video-streaming. MAXX-udgaven kommer også med en større integreret lagerkapacitet.



De tre nye modeller fra Motorola udkommer i første omgang eksklusivt på det amerikanske Verizon-netværk, det er dermed også tvivlsomt, om de nogensinde kommer her til landet.




Kilde: Tom's Hardware US

Kommenter denne artikel