Zynga lancerer FarmVille 2 til Facebook

Skrevet af Martin Graversen,

Zynga lancerer FarmVille 2 til Facebook
Hvis du ikke er afhængig nok af Facebook, hjælper Zynga dig nu på vej, med efterfølger til et af de mest populære Facebook spil, FarmVille.

Det originale FarmVille fra 2009, har de seneste par år haft et dalende antal af afhængige brugere, men efter flere måneders intensiv udvikling, er Zynga nu klar med den længe ventede efterfølger.

FarmVille 2 er tilgængelig via Facebook og Zynga.com, og det byder på en masse nye funktioner og forbedringer. Det oprindelige spil krævede for eksempel en masse museklik, når man skulle vande og høste ens planter. I efterfølgeren, skal man i stedet foretage nogle simple musevægelser, for at foretage de samme funktioner, hvilket mange museknapper verden over sikkert er taknemmelig for.



Det nye Flash 11-drevne 3D-spil bringer også en masse nye tiltag på bordet, da brugerne nu skal balancere alt fra at fodre dyrene, vande planterne og lave genstande ud af ens selvforsynende materialer, som man efterfølgende kan sælge.



Det er endnu uvist om FarmVille 2 kan gentage succesen, men grafikken alene ser utroligt fristende ud.


Kilde: Tom's Hardware US
http://www.tomshardware.com/news/FarmVille-Zynga-Facebook-Game-Casual,17392.html

Kommenter denne artikel