Intels Haswell arkitektur er langt mere effektiv end først antaget

Skrevet af Michael Larsen,

Intels Haswell arkitektur er langt mere effektiv end først antaget
Intel Developer Conference er skudt igang og Haswell arkitekturen er iblandt de ting der er fokuseres på fra Intels side.

Intel demonstrerede i går hvordan en fjerde-generations Core processorer blot skulle bruge 7.6 W til at opnå samme performance i Unigine grafikmotoren, som en Ivy Bridge-baseret Ultrabook, hvor processoren fra Core i-3000 serien skulle bruge 17 W.

Selvom den kommende Haswell arkitektur er noget mere effektiv i sit forbrug af strøm, vil Intel angiveligt beholde samme TDP loft, så der i stedet kan kværnes en bedre performance ud af de nye chips.

Du må dog væbne dig med tålmodighed, hvis du har udset dig en ny Haswell processor til din næste opgradering. Haswell kommer nemlig først i andet kvartal 2013. Lad os så bare håbe, at Intel ikke begynder at slække på sine lanceringsplaner, nu hvor de ikke længere har en direkte konkurrent for performance desktop CPU'er.


Kilde: Fudzilla

Kommenter denne artikel