OCZ's Vector baseres på OCZ's første "in-house" controller

Skrevet af Michael Larsen,

OCZ's Vector baseres på OCZ's første "in-house" controller
Efterfølgeren til OCZ Vertex 4 dukkede op ved Intels Developer Forum. Dog ikke til offentlig beskuelse, men SSD'en blev præsenteret for de udsendte journalister fra Engadget.

Da OCZ annoncerede deres Vertex 4 SSD, troede mange, at OCZ selv havde udviklet controlleren. OCZ havde forinden opkøbt Indilinx, der havde produceret controllere til forskellige SSD producenter. Dog bekræftede OCZ senere, at kontrolleren bag deres Vertex 4, Octane m.fl. stammede fra Marvell, men at OCZ havde modificeret firmwaren.

Med Vector SSD'en vil OCZ kunne sælge en SSD, vis controller er udviklet internt. SSD'en bruger efter sigende MLC NAND fra Micron, selvom NAND-drevene er mærket med OCZ-logoet. Vector controlleren vil formodentligt sælges i en 2,5" faktor og understøtte SATA 3. Da SSD'en er målrettet det øvre segment vil de sælges i enten 256 GB eller 512 GB størrelser. Pris og ydelse kendes endnu ikke, men SSD'en skulle være klar senere på året.


Kilde: Techspot

Kommenter denne artikel