Samsung Galaxy S4 rygter er usande ifølge Samsung

Skrevet af Michael Larsen,

Samsung Galaxy S4 rygter er usande ifølge Samsung
Apples iPhone 5 har været på alles (eller i hvert fald manges) læber siden annonceringen i sidste uge og med den verserende dyst imellem den amerikanske virksomhed og Samsung, var det forventeligt, at den koreanske elektronikgigant ville forsøge at tage lidt af rampelyset.

Det er sket via uofficielle kanaler, med et rygte som enten er startet af en Samsung tilhænger eller et af Samsungs egne PR bureauer. Ifølge rygtet skulle Samsung være klar til at udsende en efterfølger til den meget populære Galaxy S III smartphone allerede til marts næste år. Det har Samsung Korea nu officielt været ude og dementere på sin Twitter profil.

Samsung har historisk set heller ikke været bleg for at lave anti-reklamer mod Apples iPhone og det fortsætter de med, med denne ensidige sammenligning med teksten "The next big thing is already here", som må siges at være ret forskruet. Der er i hvert fald blevet smidt en række "smarte" features på listen, som mange nok vil være ligeglad med, samtidig udelades mange af iPhones "smarte" features.



Kilde: Engadget

Kommenter denne artikel