Sony præsenterer en slankere PlayStation 3

Skrevet af Michael Larsen,

Sony præsenterer en slankere PlayStation 3
Sony har i anledning af Tokyo Game Show, som åbner dørene i morgen, annonceret en ny og slankere version af PlayStation 3 konsollen. Den kommer i to udgaver med enten 500 GB eller 12 GB lagerplads til priser på henholdsvis ca. 2.250 og 1.700 kroner.

Det opdaterede udseende byder på et nedskrumpet og mere strømlinet design. Den er ca. 20% mindre og 25% lettere end sin forgænger uden at give afkald på konsollens velkendte funktionaliteter, men samtidig er der heller ingen performancemæssig forbedring.

500 GB modellen kommer den 28. september her til Europa og prisen forventes at ligge i omegnen af 2.250 kroner. 12 GB udgaven kan fås 14 dage senere til ca. 1.700 kroner.



Kilde: Pressemeddelelse

Kommenter denne artikel