En lommelinse til mobilen

Skrevet af Michael Larsen,

En lommelinse til mobilen
Nu kommer makrolinsen til din mobiltelefon, som gør det muligt at tage nærbilleder med flotte detaljer.

Easy-Macro er en lille forstørrelseslinse, monteret på en elastik, som kan placeres henover kameralinsen på din smartphone, som vist på billedet herunder. Den virker med alle modeller med en omkreds på mellem 12 til 40,6 cm og som naturligvis er udstyret med et kamera. Dog dækker elastikken for blitzen på enkelte modeller, såsom iPhone 4 og 4s, når den monteres almindeligt. Der er dog intet i vejen for at man monterer den på langs af enheden.

Du kan se et galleri af billeder taget med makrolinsen på den officielle hjemmeside.

Easy-Macro koster 15 dollars (87 danske kroner) og den kan allerede bestilles nu. Det koster blot fem dollars (29 kroner) at få den sendt til Danmark, så man kan blive den lykkelige ejer af lommelinsen for blot 116 kroner. Du finder Easy-Macro hjemmesiden her.



Kilde: easy-macro.com

Kommenter denne artikel