Google Play fejrer 25 milliarder App downloads med udsalg

Skrevet af Michael Larsen,

Google Play fejrer 25 milliarder App downloads med udsalg
Google fejrede i december måned sidste år app download nummer 10 milliard, ved at køre et udsalg på en lang række af de mest populære apps på Google Play. Her lidt over ni måneder senere er der blevet downloadet yderligere 15 milliarder apps til diverse Android enheder rundt omkring i verden og det fejrer de på samme maner, med gode tilbud de næste fem dage.

Sidste år var prisen på en lang række af de mest populære apps blot 10 cent eller lige godt en krone for os danskere. Denne gang er prisen hævet til 25 cent, for at følge antallet af downloads, som nu er nået op på 25 milliarder styk. Det betyder derfor med en vis sandsynlighed, at tilbuddene kommer til at ligge på et sted mellem 1.50 og 2.50 kroner.



Der vil være apps fra Gameloft, Electronic Arts, Rovio, runtastic, Full Fat og mange flere, når de bliver sluppet løs senere i dag og henover de næste fem dage. Du kan selv tjekke Google Play løbende for de gode tilbud.


Kilde: Google

Kommenter denne artikel