IBM bekræfter, at Wii U har en Power-baseret CPU

Skrevet af Martin Graversen,

IBM bekræfter, at Wii U har en Power-baseret CPU
IBM har netop præciseret arkitekturen bag den såkaldte Espresso-processor i Nintendos kommende Wii U-konsol.

Ifølge en tweet fra IBM's officielle Twitter-profil, er CPU'en, som tidligere antaget, ikke baseret på IBM's Power 7-chip, men derimod en nyere Power-baseret arkitektur.

Læs også: Nintendo bekræfter Wii U specs

Nintendo har fået meget kritik for den halv sløve processor i Wii U-konsollen. Flere spiludviklere har blandt andet brokket sig over, at den performancemæssigt ikke engang kan følge med de mere end 6 år gamle konsoller Xbox 360 og PlayStation 3.



Espresso-processoren er altså ikke baseret på en 792 MHz-processor med en 90 nm-arkitektur, som tidligere antaget, men der i mod en nyere 45 nm-processor. IBM vil dog ikke ud med processorens clockhastighed, men i den sidste ende er specifikationerne også underordnet, hvis den alligevel ikke performer særlig godt.

Læs også: Wii U kommer til Danmark den 30. november

Wii U udkommer i Danmark den 30. november, hvor den store 32 GB-udgave forventes at koste cirka 3.100 kroner.


Kilde: IBM

Kommenter denne artikel