Specifikationerne på Asus' GeForce GTX 650 Ti er sluppet ud

Skrevet af Michael Larsen,

Specifikationerne på Asus' GeForce GTX 650 Ti er sluppet ud
Nvidias næste produktlancering i GeForce 600-familien tæt på. Hvis rygterne holder stik, så bliver det allerede lanceret i næste uge. Der er nu sluppet et billede løs på nettet af Asus' indpakning og det plejer at betyde, at en lancering nærmer sig.

Der har tidligere været "lækager" af specifikationerne på det nye grafikkort, men informationerne har været meget forskellige, så det har ikke været synderlig troværdigt. Denne gang skulle lækagen dog stamme direkte fra Asus' produktemballage og dermed kan vi tildele det en vis troværdighed.

Ifølge Asus' specifikationer, så er ArabPCWorlds informationer tæt på at være identiske. Det bekræftes dog ikke, om det er en GK106 GPU der kommer til at sidde på kortet. Ser man på specifikationerne skulle det dog være underligt, hvis det ikke er tilfældet.

Asus' GeForce GTX 650 Ti har 576 CUDA cores og processoren i denne model opererer med en hastighed på 928 MHz. Der er 1 GB GDDR5 hukommelse, som kører med en hastighed på 1350 MHz (5400 MHz effective) og de er tilkoblet via en 128-bit grænseflade.

Kortet understøtter ikke Boost clock eller SLI, da Nvidia lader disse features være forbeholdt de dyrere modeller. Det er til gengæld udstyret med to DVI udgange samt en VGA og en HDMI port. Kortet måler 21,3 x 11,9 cm og er i stedet for en DirectCU II køler, udstyret med noget der ligner, som blot bliver kaldt en Dual Fan køler.

GeForce GTX 650 Ti forventes lanceret den 9. oktober, til en pris mellem 1.100 og 1.500 kroner.


Kilde: Videocardz.com

Kommenter denne artikel