Samsung forventes at annoncere Galaxy S III Mini i næste uge

Skrevet af Michael Larsen,

Samsung forventes at annoncere Galaxy S III Mini i næste uge
Samsung er i tyskland begyndt at sende invitationer ud om en ny afsløring i næste uge. Det kan være Galaxy S III Mini der ifølge længerevarende rygter skulle være på vej.

Invitationerne indbyder til en event, som afholdes torsdag den 11. oktober og de har påskriften "Noget småt kan også være stort," hvilket meget vel kunne angive en mindre udgave af den populære Android smartphone.

Man kan endvidere se et nedtonet Galaxy S symbol i baggrunden af invitationen, som altså er endnu en indikation af, at det drejer sig om en Galaxy S III Mini enhed. Men det får vi altså først officielt svar på i næste uge.


Kilde: VR-Zone

Kommenter denne artikel