Nvidia vil nu godkende alle grafikkort-design

Skrevet af Martin Graversen,

Nvidia vil nu godkende alle grafikkort-design
Nvidia slår hårdt ned på producenter, der ikke har fået godkendt deres specialbyggede udgaver af Nvidia-baserede grafikkort.

Nvidia har eftersigende etableret et nyt godkendelsesprogram, som kræver at grafikkortproducenterne sender fremtidige og eksisterende kortdesign ind til godkendelse. Producenterne får kun Nvidias godkendelse, hvis designet lever op til bestemte standarder indenfor støjniveau, strømforbrug, volt-indstillinger og varmeafvikling. Uden denne godkendelse, må kortene ikke blive solgt.

EVGA er den første producent, som har mærket Nvidias opstramning af reglerne, da de blev nød til at fjerne deres specialbyggede EVBot-voltkontroller fra det entusiastorienterede EVGA GTX 680 Classified-grafikkort.

Det kan selvfølgelig virke meget lukket og strengt af Nvidia, men de gør det jo dels for deres egen skyld og dels for forbrugernes skyld. Det går jo hårdt ud over Nvidias omdømme og forbrugernes oplevelse, hvis nogle producenter sælger for ustabile eller øredøvende grafikkort med Nvidia-baserede GPU'er.


Kilde: Tom's Hardware US

Kommenter denne artikel