Antec frigiver tre nye variationer af Performance One P280

Skrevet af Martin Graversen,

Antec frigiver tre nye variationer af Performance One P280
Efterspørgslen på hvide kabinetter er endnu engang i høj kurs. Kabinetsproducenten Antec har i den forbindelse udgiven tre nye variationer af deres eksisterende Performance One P280-kabinet.

De tre nye udgaver hedder P280-MW, P280-MW Window og P280 Window, de er henholdsvis hvid, hvid med akrylglas og sort/grafit med akrylglas. Bortset fra kabelføringen og monteringsrammerne til optiske drev, er de to hvide varianter også hvide indvendigt.

Ser vi bort fra malearbejdet og akrylglasset i siden, er de tre nye varianter identiske med den originale P280'er. De er opbygget af stål og plastik, og panelerne er isoleret med et lydabsorberende materiale.



P280 er et såkaldt XL-ATX kompatibelt full-tower kabinet, med plads til ni udvidelsesslots, tre 5,25" optiske drev og seks 3,5"/2,5" harddiske/SSD'er. Kabinettet kommer med en bagudrettet 120 mm TwoCool-blæser og to i toppen, men hvis det ikke er nok, kan man montere yderlige to 120 mm blæsere i fronten og to internt (på venstre side af harddiskgitteret).



De store lydisolerede Performance One P280-kabinetter måler 570 x 225 x 520 mm, vejer 9,8 kg og forventes i butikkerne fra den 13. oktober 2012.


Kilde: TechPowerUp

Kommenter denne artikel