En e-Ink smartphone der holder en uge på en opladning
Skrevet af Michael Larsen,
Onyx arbejder på en Android smartphone med et e-ink display, der kan holde op til en uge på en opladning.
Hvis du ejer en moderne smartphone, så er du nok blevet vant til at smide mobilen i opladeren en gang om dagen eller maksimalt med et par dages mellemrum. Det kan du blive fri for en gang næste år, når Onyx forventer at sende sin e-ink-baserede Android smartphone på gaden.
Den kinesiske producent er hovedsageligt kendt for sine e-bogs læsere, men det betyder også at de burde have styr på e-ink displays, som ikke kræver nær så meget strøm som en LED skærm. Til gengæld har et sådan display sine ulemper. Det er kun i sort/hvid og opdateringshastigheden er sløv, for at sige det mildt. Men teknologien har sine fordele og ikke kun når det gælder batterilevetid. Det er let at se skærmens indhold i dagslys og som man kan se i videoen herunder, står billedet knaldskarpt. Vi forholder os dog meget skeptiske til lysstyrke indstillingen på den sidestillede smartphone, som der sammenlignes med.
Onyx er ikke de første der er kommet på idéen med at implementere et e-ink display i en mobiltelefon. Motorola lancerede tilbage i 2006 en mobiltelefon kaldet Motorola Fone med et E-Ink display, men modellen blev aldrig den helt store succes.
Kilde: AndroidOS.in

Kommenter denne artikel
Log ind