ASRock sender nyt bundkort på gaden med Thunderbolt

Skrevet af Michael Larsen,

ASRock sender nyt bundkort på gaden med Thunderbolt
ASRock har annonceret, at de hopper med på vognen med bundkortet Z77 Extreme6/TB4. Det er udstyret med to Thunderbolt porte, som hver har en båndbredde på op til 10 Gigabit. Der kan tilsluttes op til seks Thunderbolt enheder i en serielforbindelse på hver af de to porte, så boardet understøtter ialt tilslutning af op til 12 enheder på samme tid.

Læs også: Alt du bør vide om Thunderbolt

Bundkortet følger samme designprincip som ASRocks øvrige kort i Extreme-serien og kommer med fire DDR3 slots, der tillader overclocking til 2800 MHz. Der understøttes Quad SLI eller Quad CrossFireX, for de der ønsker at have fire GPU'er i samme konfiguration.

ASRock har ikke oplyst hvad prisen kommer til at ligge på, men det ville ikke være helt hen i vejret at gætte på en pris på den anden side af 2.000 kroner.


Kilde: Pressemeddelelse

Kommenter denne artikel