IBM laver gennembrud med nanotube chips

Skrevet af Michael Larsen,

IBM laver gennembrud med nanotube chips
Videnskabsmænd i IBM's laboratorier har lavet et gennembrud med kulstof-nanorør, som kan sikre, at arkitekturerne i moderne chips fortsat kan laves i en mindre og mindre målestok.

De lovende molekyler har været del i megen forskning i nyere tid, da de har vist potentiale for at kunne erstatte silicium i fremstillingen af avancerede mikroprocessorer. Gennembruddet markeres ved, at IBM's videnskabsmænd har formået at lave et mønster af kulstof-nanorør på en flade af en silicium wafer og fremstillet en hybrid chip med over 10.000 fungerende transistorer.

Det nye fremskridt kan lede til, at chip-producenterne i de næste ti år fortsat kan fremstille chips i mindre og mindre størrelser og dermed sikre en bedre ydelse i kommende processorer. Uden denne slags fremskridt, ville computerindustrien stå stille, idet der ikke ville være lige så stort et behov for forbrugerne, at holde sin hardware opdateret.

I sin nuværende form, er kulstof-nanorørene ikke "rene" nok til at kunne fungere effektivt nok som en fuldblodserstatning som halvleder, så vi skal ikke forvente at teknologien vil blive benyttet i den nærmeste fremtid.


Kilde: BBC

Kommenter denne artikel