AMD's Tahiti LE-grafikkort lanceres den 27. november

Skrevet af Martin Graversen,

AMD's Tahiti LE-grafikkort lanceres den 27. november
Vi har tidligere beskrevet AMD's kommende Tahiti LE-baserede grafikkort, som angiveligt kommer til at hedde Radeon HD 7890, og den står nu til at udkomme den 27. november 2012.

AMD vil eftersigende ikke bygge et reference-design til GPU'en, men i stedet opfordre grafikkortproducenterne til at bruge deres eksisterende kortdesign fra HD 7900-serien.

Læs også: Tahiti LE bliver nok til Radeon HD 7890 i stedet

Ifølge en tidligere rapport, vil det endnu uofficielt navngivede Tahiti LE-kort prismæssigt ligge imellem Radeon HD 7870 GHz Edition og Radeon HD 7950, og kortet udkommer kun i en begrænset periode på udvalgte markeder. Det lader med andre ord til, at AMD håber kortet kan tage en andel af vintersalget.


Kilde: TechPowerUp

Kommenter denne artikel