Intel pensionerer den første Ivy Bridge CPU i Q2 2013
Skrevet af Michael Larsen,
Intel har udsendt en produktnotifikation om, at Ivy Bridge modellen Core i5-3450, som blot er lidt over et halvt år gammel, fra andet kvartal næste år, ikke længere vil blive fremstillet.
Intels famøse PDN (Product Discontinuance Notice) meddelelser lister de processorer, som virksomheden snart sender på pension. På den seneste liste optræder der for første gang en Ivy Bridge processor, som altså blev lanceret tidligere på året. Core i5-3450 vil fra andet kvartal 2013 ikke længere være til at bestille for forhandlere og systembyggere.
Det betyder at den til den tid blot vil have været på markedet i et års tid. Til 1.350 kroner er den blandt de modeller vi anbefaler i artiklen De bedste gaming CPU'er til prisen, men det er ikke en vemodig afsked, hvis Intel, som rygterne siger, i stedet sender en udgave på gaden som erstatning, med en clock hastighed på 3.5 GHz (i stedet for 3.1 GHz).
Udover Core i5-3450 bliver også en række processorer fra Sandy Bridge generationen sendt på pension, heriblandt: Core i5 2600S, 2500, 2500S, 2500T, 2400S, 2310, 2320 og 2405P.
Kilde: Fudzilla

Kommenter denne artikel
Log ind