Asus vil lave en PadFone med Windows Phone OS

Skrevet af Michael Larsen,

Asus vil lave en PadFone med Windows Phone OS
Ifølge Wall Street Journal er Asus og Microsoft tæt på at indgå en licensaftale, så den taiwanesiske producent kan lave en udgave af PadFone med Windows Phone operativsystemet.

PadFone er en smartphone, der kommer med en tablet dock, så man får det bedste fra begge verdener pakket ind i samme produkt. Asus' Benson Lin sagde i et interview for nyligt, at virksomheden ønsker at lave en PadFone 2 model med Windows Phone 8.

"With our Padfone concept, the phone plus tablet, I think it makes sense for Windows 8," sagde Lin. "There is no target timeline...but we are interested in making Windows phones."

PadFone 2 er en 4.7" smartphone, der kan indlejres i den tilhørende 10.1" tablet; et produktkoncept, som Asus er ene om at tilbyde på markedet.


Kilde: Wall Street Journal

Kommenter denne artikel