OCZ vil fortsat bruge controllere fra konkurrenterne

Skrevet af Martin Graversen,

OCZ vil fortsat bruge controllere fra konkurrenterne
OCZ' har officielt meldt ud, at de ikke har planer om at droppe salget af SSD'er med andre producenters controllere.

Det virker umiddelbart underligt, da OCZ for 2 år siden opkøbte SSD-controller/-software-producenten Indilinx. I slutningen af 2012 udgav de deres første hjemmebryggede SSD, kaldet Vector, der sammen med Samsungs 840 Pro er blandt de absolut hurtigste SSD'er på detailmarkedet.

Ifølge virksomhedens administrerende direktør, Ralph Schmitt, kan OCZ ikke selv dække salget og udviklingen af deres sortiment. Deres udviklingsafdeling arbejder kun på en controller af gangen. Den næste controller, som udkommer senere på året, er for eksempel mere tiltænkt enterprise-markedet, end Vectors Barefoot 3-controller.

OCZ ligger selvfølgelig mest vægt på deres egne SSD'er, da de kan få en større fortjeneste på dem, og de har meget nemmere ved at optimere og opdatere firmwaren til dem.


Kilde: Tom's Hardware US

Kommenter denne artikel